Nonnebakkens historik

Ekstramateriale

Nonnebakkens historik

Nonnebakkens vold og voldgrav har helt op i 1800-tallet kunnet ses i bybilledet. Men stedet har forfaldet og er også gennem århundrederne blevet delvist ødelagt af grusgravning og sågar direkte bortgravning af et entreprenørhold. At der trods dette fortsat er meget bevaret af borgen kunne en lille udgravning sommeren 2015 i den nordvestlige del af anlægget påvise. Her stod volden fortsat i en højde af 1 m og borgfladen lå beskyttet under 2 m tykke opfyldningslag. Borgen er der altså endnu!

Rekonstruktionstegning af trelleborgen Fyrkat ved Hobro. Tegning: Holger Schmidt.

Udbredelsen af trelleborgene og andre af Harald Blåtands store bygværker. Tegning: Lars F. Thomsen 2012.

Nonnebakkens udstrækning i forhold til det nuværende bybillede. Den yderste ring repræsenterer den ydre voldfod, den næste markerer den indre voldfod og den inderste ring markerer indersiden af ringgaden. Baggrundskort: Geodatastyrelsen©

Vikingeborgen er ikke synlig i nutidens bybillede, men er placeret under og omkring Odd Fellow Palæet i den sydlige del af centrum.

Film: Den arkæologiske udgravning i 2015 foregik på plænen foran palæets hovedindgang, svarende til borgens nordvestlige del.

Udsnit af Brauns prospekt fra 1593, det ældste kort over Odense. På kortet ses Nonnebakken, som den så ud dengang.

Kort fra 1785, hvor Nonnebakkens vold og voldgrav tydeligt ses. Det er anført på kortet, at området på dette tidspunkt bruges ”til fyldning” og ”fælles mødding”.

Kort fra 1791, hvor borgen stadig ses, men hvor det er anført, at området også anvendes til fælles grusgrav.

Prospekt fra 1840. I forgrunden til højre kan man stadig se dele af den stående vold. I baggrunden ses Odense.

Arbejdssjak fra entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn under arbejdet i 1909 med at bortgrave store dele af vikingeborgens vold.

Kort med placeringen af udgravningsfelterne på Nonnebakken samt årstallet for undersøgelserne. Fra 1953, 1967 og 1968-71 er undersøgelserne foretaget af Nationalmuseet, mens de efterfølgende undersøgelser er foretaget af Odense Bys Museer. Udgravningsfeltet fra 2015 er markeret med fed streg. Som baggrundskort er indsat Fyrkat-borgen, hvis dimensioner er næsten som Nonnebakkens. Karrébebyggelsen og portåbningerne er ikke påvist på Nonnebakken.

Et tværsnit af volden ved Nonnebakken. Nederst ses den gule råjord og her over et gammelt muldlag. Oven på dette ses et orange lag af massivt ler og oven på dette igen den græstørvsopbyggede vold. Øverst ses opfyldningslag fra nyere tid. Tegning: Tidsskriftet Skalk.

Væggrøften til den kraftige stolperække langs voldens inderside. I forgrunden ses omridset af et par store, tætstillede stolper. Bagerst ses den gennemskårne væggrøft. Til højre i billedet kan man se en spinkel, skråtstillet stolpe, som har støttet den indre voldfod. Tegning: Tidsskriftet Skalk.